← Tilbage til udstillinger
Afsluttet

Delete War

Ingrid Borum, Anke Hurrelbrink, Bjarne Luftkastel Maagensen & Leah Robb

1. juni 2026 – 30. juni 2026

Delete war-hungry madmen – insert women in power. Art against war. En udstilling i Udstillingssalen skabt af Ingrid Borum, Anke Hurrelbrink, Bjarne Luftkastel Maagensen og Leah Robb. Fernisering lørdag d. 9. maj kl. 15-18.

Vanviddet, grusomhederne, militærbudgetterne, militær keynesianisme og idioter ved magten, krige i alle retninger, grusomme lidelser i alle retninger – hvordan rummer vi mennesker, der konstant hører om ugerningerne, dette, og hvordan rummer kunstneren det?

Hvordan har andre kunstnere historisk set reageret på krig? Nogle drog i kamp i solidaritet, nogle demonstrerede, den oldgræske skuespilforfatter Aristofanes skrev skuespil, hvor kvinder ’sexstrejkede’ for at stoppe krigen – DADA gakkede ud, Cobra droppede det ’institutionelle’ kunstliv og lærte af børne- og sindssygetegninger, Picasso skabte Guernica, og de abstrakte ekspressionister lavede anti-malerier.

Elsk dit medmenneske: Vi laver i maj 2026 en udstilling imod krig, krigsindustri, højteknologisk barbarisme, automatiseret AI-død, epic idiots in charge, episk mangel på medfølelse, episk Det Gamle Testamente-hykleri-hypnose, storhedsvanvid, stormagtsdrømme, hegemonidrømme, selvudnævnt exceptionalisme, hybris, internationale løftebrud, ’galgebrocher’ og dansen om guldkalven – samtidig med at vi undrende minder om, at det vigtigste bud i både jødedom, islam og kristendom lyder: ’Elsk din næste’.

Kvinde, styr verden: Måske Aristofanes havde fat i noget. Derfor siger vi: Efter 10.000 års krige, lad kvinderne styre verden. Kvinder slås ikke i skolegården.